Alt skal være historisk korrekt, når man arbejder med rekonstruktioner. Det betyder et detektivarbejde for museets medarbejdere. Noget af det materiale, der skal bruges, kommer fra et fredet stenbrud i Norge.
BORK: For 1200 år siden var det en almindelig importvare, men i dag kræver det en grundig eftersøgning!
Opbygningen af Bork Vikingehavns vandmølle er i gang, og mens turisterne kan beundre en fin møllebygning, der er som taget ud af en historiebog, arbejdes der på at finde de helt rigtige materialer, så kornet kan blive kværnet, nøjagtig som i vikingetiden.
Vandmøllen bygges efter de fund, man gjorde ved Omgård ved Grønbjerg, og fundene fra vandmøllen ved Sejrup, og her peger pilen mod Norge.
- Ud fra de fragmenter, som stammer fra vestjyske vandmøller, ved man, at kværnstenene stammer fra det norske fjeld Hyllestad, fortæller museets håndværker Olav Martinsen, der står for byggeriet af vandmøllen på Bork Vikingehavn.
Hyllestad var i omkring 1000 år et centralt sted for udvinding af kværnsten.
Glimmerskifer, som fjeldet var rigt på, var optimalt til formålet.
Inde i skiferen finder man nemlig granater på størrelse med ærter, og det gør at stenene sliber sig selv.
Og så skulle man tro, at det bare var et spørgsmål om at køre til Norge og hente nogle sten, men så nemt er det ikke.
Fjeldet er nemlig blevet fredet, og faktisk er stenbruddet nomineret til Unescos verdensarvsliste. Så museet må på genbrugsmarkedet for at finde glimmerskifer.
Olav Martinsen har fået fat i en enkelt sten, og han er på udkig efter nummer to, så det kan blive til en kværn.
- Det er nogle sten, som folk i dag bruger som trapper eller pynt i haven, forklarer Olav Martinsen.
Vandmøllen er det sidste element i den oprindelige plan for vikingehavnen. Da arkitekt Bente Drejby tegnede havnen for en del år siden, blev der lavet en lille å, så der med tiden kunne etableres en vandmølle.
De rigtige materialer
Som håndværker med speciale i historiske rekonstruktioner handler det om at kende teknikker og materialer helt i detaljer, og det betyder også, at Olav Martinsen nu har fået fat i en hel blok avnbøg, som blandt andet skal bruges til tænderne på vandmøllens hjul.
Det er en træsort, der er selvsmørende og dermed meget robust i ting, der skal køre rundt.
Da Olav Martinsen i sin tid byggede en kopi af Dejbjergvognen, blev avnbøg også brugt til hjulene, og blokken skal bruges til reparationer på både Skjern Vindmølle og vandmøllen på Bundsbæk.
Udover vandmøllen og øvrige restaureringsprojekter på museet er Olav Martinsen i gang med at gøre klokkestabelen ved vikingekirken færdig.
Til efteråret skal der være klokkeophængning, og som en del af sin ferie har Olav Martinsen været i Norge, hvor han har været rundt og besøge ni stavkirker, for at se, hvordan beslaget er lavet på klokkestablerne, så det kan laves mest historisk korrekt.